Kære erfarne leder

Møder er din arena

Dygtige ledere er bevidste om, at møder er en arena for at bedrive ledelse. Det er på møderne, du som leder sætter dagsorden. Det er her, du viser, hvad der er -, og hvad der ikke er til debat under din ledelse. På møderne bliver det tydeligt, hvad du står for som leder. God mødeledelse på dit niveau vil forplante sig på niveauet under dig og skabe et generelt værdiløft i hele den enhed, du har ansvaret for. 

Hemmeligheden bag gode møder er forberedelse

En god tommelfingerregel er, at man skal bruge lige så lang tid på at forberede sig til et møde, som til at være i det. Og det gælder alle mødedeltagere. Det er, når man sætter sig ind i en sag, og gør sin stilling klar, at de gode vedvarende løsninger findes. Og hvis alle går ind i et møde med denne forberedelse, er rammerne for et virkeligt godt beslutningsrum lagt.

Disciplinen at lave gode beslutningsgrundlag er stærkt undervurderet, og det er en skam. For hvis man arbejder tingene godt igennem for at lave et beslutningsgrundlag, vil man meget ofte opleve, at løsningen krystalliserer sig helt klart. Derfor er det også en god måde at skabe ejerskab for en beslutning, ved at sørge for at beslutningsgrundlaget laves af en af mødedeltagerne. Men det stiller i praksis store krav til dig som mødeleder. Du skal understøtte og fremme, at grundlaget for beslutningen har den rette kvalitet.

 

 

WhatGoesUp-systemet hjælper dig til at holde styr på de beslutninger, der skal tages i din ledergruppe. Den gør det let at følge, hvor langt den ansvarlige er i sin produktion af beslutningsgrundlag, og hvordan det går med opfølgning på beslutningspunkter. Det er discipliner, som selv den mest strukturerede leder meget ofte bruger dage på op til et møde for at undgå, at sidde frustreret på mødet med følelsen af, at der ikke rigtigt tages fra. Det er tegn på dårlig mødedisciplin, hvis et punkt skal ”sparkes til hjørne” og tages op igen en anden gang, fordi grundlag eller forberedelse ikke var i orden.

Indtast datoer eller frekvens for dine møder, opret mødedeltagerne og tast faste dagsordenspunkter én gang for alle. Så vil WhatGoesUp-systemet lave udkast til dagsorden og gøre det let at uddelegere og følge op på indholdet til næste møde. Som mødeleder vil du også modtage inspiration til, hvad du kan gøre i møderne for at løfte ledelses-kvaliteten i din gruppe.    

At tage beslutninger uden et godt beslutningsgrundlag bliver meget ofte et kompromis mellem flere ”synsninger,” og et spørgsmål om argumentation, kommunikation og i sidste ende magt. Brug i stedet ledelse til at skabe resultater. Ambitiøse ledergrupper bruger WhatGoesUp-systemet til planlægning, opfølgning, evaluering og udvikling af møderne, som en vigtig arena for ledelse.

Læs mere om mødesystemet her

 

Print Friendly, PDF & Email
Share