Møder anses som en følelsesfremkaldende begivenhed. Derfor er de vigtige for arbejdsglæde (2010)
Artiklen undersøger, hvordan tilfredshed med møder påvirker medarbejderes generelle arbejdsglæde. Gennem to undersøgelser fandt forskerne, at medarbejdernes tilfredshed med møder er en vigtig del af deres samlede jobtilfredshed. De konkluderede, at møder kan skabe positive eller negative følelser, som i sidste ende påvirker, hvordan medarbejderne ser deres job. Jo flere møder en medarbejder deltager i, desto vigtigere bliver deres tilfredshed med møderne for deres samlede jobtilfredshed. Forskerne anbefaler derfor, at virksomheder fokuserer på at forbedre mødernes kvalitet for at styrke medarbejdertilfredsheden.
Møder anses for at være følelsesfremkaldende begivenheder
Artiklen forklarer, at møder er en central del af medarbejderes arbejdsdag og har potentiale til at påvirke deres generelle arbejdsglæde betydeligt. Årsagen til, at mødetilfredshed er vigtig, er forankret i den såkaldte "Affective Events Theory" (AET). Ifølge denne teori påvirker arbejdsrelaterede begivenheder – som møder – medarbejdernes følelser, og disse følelser kan akkumulere og forme deres overordnede jobtilfredshed.
Møder anses for at være følelsesfremkaldende begivenheder, hvor medarbejdere kan opleve både positive og negative følelser, afhængigt af mødernes kvalitet, struktur og relevans. Hvis medarbejdere oplever tilfredshed i møderne, kan det føre til en generelt mere positiv opfattelse af deres job. Omvendt kan negative mødeoplevelser føre til utilfredshed, som påvirker deres overordnede arbejdsglæde.
Derudover fremhæver artiklen, at møder spiller en afgørende rolle i arbejdspladsens sociale dynamik, beslutningstagning og informationsudveksling. Da møder ofte er en platform for at opnå vigtige mål, kommunikere politikker, og bygge relationer, bliver medarbejdernes oplevelser i disse møder en refleksion af deres overordnede tilfredshed med arbejdet og organisationen.
Således er der en stærk sammenhæng mellem, hvor tilfredse medarbejderne er med møderne, og hvor tilfredse de er med deres job som helhed, især hvis de deltager i mange møder.
Forskerne brugte to undersøgelser for at nå frem til deres resultater
Studie 1: Papirbaseret undersøgelse
- Denne undersøgelse involverede 201 voksne i arbejde, der blev bedt om at udfylde en papirbaseret spørgeskemaundersøgelse.
- Formålet var at undersøge sammenhængen mellem mødetilfredshed og generel jobtilfredshed.
- Der blev anvendt eksplorativ faktoranalyse for at afgøre, om mødetilfredshed er en selvstændig facet af jobtilfredshed.
Studie 2: Internetbaseret undersøgelse
- Her blev 785 arbejdende voksne rekrutteret via en online platform.
- Forskerne brugte en lignende metode som i Studie 1, men denne gang med en større og mere varieret gruppe.
- Der blev anvendt både eksplorativ og konfirmatorisk faktoranalyse for yderligere at validere resultaterne fra Studie 1.
- Forskerne kontrollerede for forskellige individuelle forskelle, som kunne påvirke resultaterne, som fx deltagernes baggrund, negative følelser og andre aspekter af jobtilfredshed.
Begge undersøgelser anvendte statistiske analyser, som lineær regression og faktoranalys, for at afgøre sammenhængen mellem mødetilfredshed og jobtilfredshed. Samlet set fandt forskerne, at tilfredshed med møder er en unik og vigtig faktor i forhold til medarbejdernes overordnede tilfredshed med deres arbejde.
Siden 2010 er der blevet gennemført flere undersøgelser, som understøtter resultaterne fra artiklen om mødetilfredshed og dens indflydelse på jobtilfredshed. Forskning har vist, at tilfredshed med møder fortsat er en vigtig faktor for medarbejdernes overordnede tilfredshed med deres arbejde. For eksempel har senere studier fremhævet, at positive mødeoplevelser kan føre til højere engagement og bedre trivsel blandt medarbejdere. Disse resultater understøtter ideen om, at møder kan have en væsentlig påvirkning på medarbejderes generelle holdning til deres job.
(Så hvilken følelse, vil vi helst efterlade hinanden med efter et møde: Træt, overvældet og med en fornemmelse af spildt tid. Eller inspireret, afklaret og med fornemmelsen af at være en del af et hold, der rykker.
Dette arbejder understreger, at vi ikke bare skal fjerne møder, eller gøre dem mere stakato ved at reducere dem til 20 minutter. Vi skal derimod anerkende at de er følelsesfremkaldende begivenheder og sørge for at de kalder de følelser frem, der giver klarhed, ejerskab og motivation.)
Kilde: Employee satisfaction with meetings: A contemporary facet of job satisfaction, Rogelberg et al. (2010)
