Virtuelle møder. Vi står sammen ved at styre os

Af Michael Bo Nielsen. Selvstændig ledelsesrådgiver og affiliate i BetterMeetings.

Da det blev et spørgsmål om liv og død, begyndte vi at tage møderne alvorligt.

Coronakrisen er ved at revolutionere vores mødekultur. Offentlige og private ledere, interesseorganisationer og politikere lader til at være enige: vi skal have flere virtuelle møder. Det er hurtigere og mere effektivt, lyder det. Men Skype, Zoom og MS Teams er bare værktøjer, og derfor uinteressante i sig selv. Det er det nye, du gør på møderne, der er interessant. For du er forskellen.

Det var først, da coronaen satte en dagsorden med liv og død som første og eneste punkter, at vi begyndte at tage møderne alvorligt.

Efter mere end en måned i nærmest permanent undtagelsestilstand begynder der at tegne sig konturerne af noget, som ligner et kvantespring for mødekulturen i danske virksomheder. Den gammelkendte mødestruktur er slået i stykker og erstattet af nye mødetyper og -rækker. Og de fleste møder har fundet nye platforme: Zoom, Skype, MS Teams osv.

Ledere og medarbejdere, interesseorganisationer og politikere formelig står i kø for at hylde den fagre nye mødeverden. Vi har også selv oplevet mere fokuserede, mere produktive og kortere møder i de forgangne uger. Men det, vi mest lægger mærke til, er, hvordan danskernes mødeadfærd nærmest over night har ændret sig. Javel, dagsordenerne, forberedelsen og mødeledelsen har også ændret sig. Og mest til det bedre. Men vores vurdering er, at det er den generelle mødeadfærd, som er vigtigste variabel.

Helt generelt er folk blevet bedre til at styre sig selv:

Indlæggene er blevet kortere. Møderne er stort set renset for de selvhævdende monologer, som møderne i gamle dage! for en måned siden kunne flyde over af.

Færre gentagelser. Vi er holdt op med at gentage os selv. Færre tager ordet for at understrege den pointe, de fremførte for fem minutter siden. Og færre gentager det, en tidligere taler sagde.

Færre afbrydelser. Vi har hurtigt lært, at også på videomøder er afbrydelser med til at afspore dialogen. Derfor lader vi være, og derfor bruger vi mindre tid i møderne på at finde tilbage på sporet igen.

Færre distraktioner. Det er som om – og kun ”som om” for vi har ikke kunnet undersøge det – at folk er mere fokuserede på selve mødet. I hvert fald lader vi os ikke distrahere af kollegaen, som undervejs i mødet arbejder med et eller andet på computeren eller sender SMS´er. I den seneste måned har vi heller ikke oplevet, at nogen har forladt et møde med den evigtgyldige ”jeg-bliver-lige-nødt-til-at-tage-det-her-opkald”-undskyldningen.

Alt sammen små forandringer med kæmpe betydning for mødekvaliteten. Det er hverken hokus pokus eller ny teknologi. Det handler om, at vi også står sammen ved … at styre os!

Når krisen engang er overstået, glider vi tilbage i en forandret normaltilstand. Det vil være tragisk, hvis vi bare ukritisk lod som om, vi ikke havde lært noget om, hvordan vi kan være effektive sammen. Uanset, hvad vi gør, så har hver af os et valg: hvordan tager vi vores egne nye, gode mødevaner med ind i den ændrede verden, som venter efter coronaen?

Du er forskellen. Hvad gør du?

Print Friendly, PDF & Email
Share