Artiklen undersøger, hvordan forskellige faktorer påvirker effektiviteten af samarbejde i fysiske, virtuelle og hybride mødeindstillinger. COVID-19-pandemien har ændret arbejdsforholdene, og mange virksomheder har vedtaget hybride arbejdspolitikker.

Artiklen præsenterer en "Cross-Space Collaboration Model", som identificerer de vigtigste elementer, der gør fysisk samarbejde mere fordelagtigt end digitalt, især med hensyn til vidensoverførsel. Modellen fremhæver faktorer som kropslig kognition, kontekstuelle cues og synlighed, som er mere fremtrædende i fysiske rum. Den foreslår, at fysiske møder kan være mere gavnlige i situationer med høje kognitive krav, komplekse emner eller strategisk vigtige beslutninger. Modellen giver vejledning til at designe effektive samarbejdsværktøjer og møderum i fremtidige arbejdsmiljøer.

Modellen, som artiklen beskriver, er designet til at vejlede i, hvornår det er mest effektivt at mødes fysisk, og hvornår virtuelle eller hybride møder kan være lige så eller mere passende. Modellen tager højde for en række faktorer, såsom:

Kognitiv belastning:
Hvis et møde indebærer høj kognitiv belastning eller komplekse emner, kan et fysisk møde være mere fordelagtigt, da det tillader brug af kropslig kognition og bedre synlighed af materialer, hvilket kan lette forståelsen og hukommelsen.

Strategisk og følelsesmæssig betydning:
Møder, der har stor strategisk betydning eller involverer følelsesladede emner, kan også med fordel holdes fysisk, da nonverbale cues og kontekstuelle triggere hjælper med at skabe en fælles forståelse og langvarig hukommelse om beslutningerne.

Interaktionens art:
Hvis mødet kræver intensiv, bidirektionel interaktion, såsom brainstorming eller beslutningstagning, kan fysisk tilstedeværelse igen være mere gavnlig, da det muliggør spontan interaktion og minimerer asymmetrier, der kan opstå i hybride eller virtuelle indstillinger.

Deltagernes erfaring og præferencer:
Modellen kan også tage hensyn til deltagernes erfaringer og komfort med digitale værktøjer. For eksempel kan mindre erfarne medarbejdere eller dem med lav digital erfaring få større udbytte af fysiske møder.

Ved at overveje disse og andre faktorer kan modellen hjælpe med at træffe informerede beslutninger om, hvorvidt et møde bør være fysisk, virtuelt eller hybridt for at maksimere samarbejdets effektivitet.

Valadez, I., Trullemans, S., & Signer, B. (2024). *Where Do We Meet? Key Factors Influencing Collaboration Across Meeting Spaces*.