Vi elsker at hade møder. Så snart temaet kommer op, begynder fortællingerne om, hvordan møder tager tiden.
Samtidig er der prestige i at deltage i visse møder, og når talen bliver konkret, kan det være svært at pege på bedre løsninger end ukonkrete termer som "bedre mødekultur" og "bedre mødeledelse". Man kan ofte få et billede af, at vi i bund og grund accepterer møder som en del af arbejdslivet. De er der bare, og vi deltager i dem - ofte rituelt og vanepræget.
Nogle af dem, der har arbejdet allermest med, hvordan møder påvirker produktivitet og arbejdsliv, er Joseph A. Allen (University of Nebraska at Omaha) og Steven G. Rogelberg (University of North Carolina at Charlotte).
Møder er en del af arbejdsdagen, og alt tyder på, at fremtiden bringer flere og flere af dem. Det skyldes blandt andet nye samarbejdsformer, der kalder på mere koordinering.
Men når man går til et møde, er der et faktuelt tab af arbejds-ressourcer. Den tid, man bruger i mødet, kommer ikke igen, og både i tiden op til - og efter mødet, er fokus flyttet fra dagligdagens opgaver. Hertil er der risiko for tab af yderligere ressourcer, hvis mødet trækker ud (Hobfall).
Der er en klar sammenhæng mellem mængden af møder og oplevelsen af træthed, slidthed og stor arbejdsbyrde. Det slog Luong, Rogelberg og deres kolleger fast i en undersøgelse fra 2005, senest gentaget og publiceret i Human Resource Management i 2012. Jo flere møder. Jo stærkere sammenhæng.
"Medarbejdere, som går til mange møder, ser ud til at blive mere drænede for energi ved slutningen af en arbejdsdag, og de føler, at de generelt har mere arbejde foran sig."
Oversat fra Rogelberg et al., 2012
Men møder behøver ikke at dræne ressourcer. De kan også give ressourcer, fordi de bringer en klarhed, der gør, at hverdagens arbejdsopgaver løses lettere. Det er meningen med møder.
I 2012 gennemførte Allen et al. tre undersøgelser i USA, hvor de ville finde ud af, hvad der fik mødedeltagere til at se frem til et møde.
Deres undersøgelser viser, at mødedeltager ser frem til et møde, når "mødet er produktivt", "Informationen er relevant eller vigtig", "Informationen er interessant eller underholdende", "mødet er punktligt", "Jeg er forberedt til mødet." Disse undersøgelser peger sammen med en række andre undersøgelser (f.eks. Carlozzi, Clark, Myrsiades, Streibel, Odermatt, König, Kleinmann) på, at design af mødet er afgørende.
"Det redskab, mødeleder bedst kan bruge til at løfte kvaliteten af møder, er at lave en dagsorden, som skaber struktur på selve mødet"
Oversat fra Allen et al., 2012
