Beslutningsoplæg. Der bør ikke tages beslutninger på et ledelsesmøde, medmindre der foreligger et oplæg. Det er nemlig god ledelse at handle på baggrund af fakta.
Hvis fakta er entydigt og alment kendt, kan man argumentere for, at et oplæg er overflødigt. Men i et sådant tilfælde hører beslutningen slet ikke hjemme på et ledelsesmøde, men bør tages hos den leder, der har ansvaret. Læs mere om det her.
Fem kendetegn ved det gode beslutningsoplæg
Hvis beslutningen har fået plads på dagsorden til et ledelsesmøde, skal der være et oplæg. Her er fem kendetegn ved et godt beslutningsoplæg:
- Et godt beslutningsoplæg beskriver det aktuelle tema i økonomiske termer. F.eks.: "Dette problem koster x kr. pr. år, x timer pr. måned eller repræsenterer en omsætning på x kr."
- De økonomiske termer sættes ind i en større verificérbar helhed. F.eks.: "Dette forretningsområde repræsenterer en omsætning på x kr. ud af virksomhedens samlede omsætning på y kr., som det fremgår af årsregnskabet."
- Hvert delelement i analysen underbygges med fakta, som har tre forskellige kilder. Alle kilder skal ikke nødvendigvis fremgå af oplægget, men notatskriver skal sikre sig, at de findes. Det kan nemlig gennemhulle en beslutning, hvis en mødedeltager sidder med andre fakta end de præsenterede. De fakta, der trækkes frem, underbygges med kilde. Skøn beskrives med forudsætninger. F.eks. kan personaleressourcer i en virksomhed opgøres efter mange metoder: antal hoveder, ATP-metoden, antal lønkroner osv. Der må ikke være tvivl om metoden.
- Problemets kerneårsag uddybes. Hvis notatskriver ikke kan analysere sig frem til en kerneårsag, er det ofte en god ide, at notatet lægges frem til drøftelse på ledelsesmøde med henblik på at identificere kerneårsag, før yderligere analyser laves. Så kan selve beslutningen først træffes senere.
- Der bør være mindst tre relevante løsningsforslag, og der skal i notatet være taget stilling til deres konsekvens. Som minimum vurderes et løsningsforslag på, hvor mange ressourcer, det kræver at implementere, og dets forventede effekt. Jo større effekt og jo færre ressourcer, jo bedre.
