Når et antal mennesker samles i et rum - fysisk eller virtuelt - og drøfter et emne, så sker der noget. De fleste grupper vil hurtigt vende nogle synspunkter og nå frem til en eller anden form for aftale.
Men det, der sker EFTER sådan en uforberedt snak, er altid, at der kommer 'krøller i processen'. Noget, der ikke blev vendt på mødet, men som en af deltagerne først kom i tanke om bagefter. Eller noget, som viste sig ikke at være som antaget på mødet. Så det må løses på to-mands-hånd, i mindre møder, gennem mailkommunikation eller på et ekstra møde. Den form for møder, som man forlader glade og forenede i fuld fart i den forkerte retning, er noget af det dyreste en organisation kan gøre.
Årsagen er BIAS. Eller det vi i ledelse ofte omtaler som beslutningsfejl. Vi har det alle. Det er ubevidste greb. Noget vores hjerner gør for at få os lettere igennem beslutningsprocesser. Bias fjerner noget kompleksitet ved at læne sig op ad det, vi har prøvet før, bestemte persontyper, vi har mere tillid til end andre, selvtillid i forhold til hvor svært noget er, eller hvor lang tid det tager.
Har du nogensinde undervurderet, hvor lang tid du skal bruge på en opgave? Så er det dine bias, der er på spil. Du kan vælge at leve med det - den klassiske "Jeg er tidsoptimist høhø", eller du kan arbejde med det og bevidst udfordre dine antagelser om, hvorfor din selvtillid i forhold til opgavens kompleksitet er så urealistisk høj. Som god kollega i et arbejdsfællesskab gør du nok det sidste.
Det samme bør man gøre på sine møder. En af de bias, vi ofte ser i grupper er, at man er så fokuserede på det, der skal nås, at man ikke får syretestet sine antagelser. Bias forstærkes nemlig i grupper. Man taler om det som et ekko-kammer, hvor vi bekræfter hinanden. Det bliver sværere og sværere for djævlens advokat at få plads. Medmindre vi bevidst beslutter, at han skal være med. Og det er faktisk ét af de gode bevidste greb, der kan styrke kvaliteten af en gruppes beslutninger. Et andet helt centralt greb er individuel tænketid. At hver enkelt, der deltager i en samtale, først har haft tid til at tænke sig grundigt om. Måske undersøge et par ting og bearbejde det i sin egen tid og sit eget tempo. Det er her man udnytter forskellighed, og får det bedste fra gruppen frem. Og det er jo derfor man holder møder!
Grebet er lige til: Sæt aldrig en gruppe til at drøfte noget, uden hver enkelt deltager har haft sin egen tænketid først!
Fortæl på forhånd, hvad formålet er med mødet, og hvad I skal tale om. Lav en dagsorden!
Målet er at få vende alle synspunkter og nå frem til den bedste aftale.
